Nougats fødsels af 9 brune labrador hvalpe

Hvilken dag. Dagen startede klokken 4:30, hvor Nougat havde født sin første hvalp. Nougat var helt rundt på gulvet over at have født en hvalp, og hun kunne ikke helt finde ud af sin nye mor-rolle. Det er helt normalt at en tæve, som føder første gang ikke ved, hvad hun skal gøre lige med det samme.

Der var ikke løbet mælk i hendes patter endnu, så der var ingen mælk til den lille nye hvalp, så den skreg frygteligt meget.
07.40 fødte hun den næste hvalp. Nu vidste hun godt, at det var hendes, og hun begyndte straks at slikke den rent. Hun blev dog lidt forskrækket, da det viste sig at en sådan lille hvalp begynder at trække vejret og bevæge på sig. Men hun klarede det fint. Lige inden hvalp nr. 2 kom til verden lagde hun mælk i patterne.

Lidt før kl. 9.00 fødte hun den 3. hvalp; her gik alt som det skulle, og Nougat vidste hvad hun skulle gøre, og den begyndte straks at die. Cirka en time senere kom nummer 4, og ligesom nummer 3, så alt perfekt ud.

To timer senere gik det mørkegrønne fostervand, som er helt normalt på trods af den meget mørke farve. Problemet var bare at Nougat nu ikke længere pressede, og der kom ikke en hvalp. Vi begyndte at gå lidt rundt med hende, og hun fik også tisset, men hun pressede stadig ikke. 12:30 ringede vi til dyrelægen, som beroligede os med at der godt kunne opstår en pause, og at vi skulle give hende en halv time mere. 20 minutter senere besluttede vi for at køre til dyrelægen med Nougat og de 4 første hvalpe, da Nougat ikke viste tegn på at hun var i gang med at føde.

Dyrlægen tog et røntgenbillede for at fastlægge, hvor mange hvalpe Nougat havde tilbage. Der var fem tilbage. Dyrlægen kunne mærke en hvalp, der sad som den skulle, og troede måske, at den var død. Men en scanning viste, at den var levende, men med en meget lav puls.

Nougat blev straks lagt i narkose og fik foretaget et akut kejsersnit, så de afkræftede hvalpe kunne komme til verden. Hvalpen, som ikke ville ud, var en stor kraftkarl på næsten 500 gram. (De andre hvalpe svinger mellem 367 til 492 gram.

De dygtige veterinærsygeplejersker hos Dyrlægen fik masseret de afkræftede hvalpe, så de fik en god og normal puls. Derefter blev alle ni hvalpe lagt i kuvøsen med et varmetæppe i bunden. Og på trods af den lidt hårde start, var de i fuld vigør.

Da Nougat var syet sammen efter operationen, fik de nye hvalpe en tår at drikke mens mor vågnede af bedøvelsen. Nougat vågnede ret hurtigt efter narkosen, hvorefter alle ni hvalpe fik hver deres plads ved en pat inden vi kørte hjem fra dyrlægen.

Nougat har i alt fået 3 tæver og 6 hanner, der alle har den samme skønne chokolade brune farve.

Vores brune labrador, Nougat er 100% gravid med labrador hvalpe

Vores Nougat (Labrador retriever) er nu så tyk, at vi er sikre på, at hun er med hvalpe. Samtidig har vi set hendes mave bevæge sig i små bølger, som om der noget inde i maven som bevæger sig. Vi er 100% sikker på at Nougat er blevet gravid.

Nougat er en 100% ren brun labrador med stamtavle. Vi købte hende hos www.specialdogs.dk i Marts 2009. På det tidspunkt var Nougat 8 uger, hun kom fra et hvalpe kul på otte raske hvalpe. I dag er hun 3 år, og helt fuld voksen.

Faren hedder Victor, som ligesom Nougat er en 100% ren labrador retriever. Viktor bor mindre end 1 kilometer fra os i Haurum. Victor er otte år gammel.

Både Nougat og Victor er helt raske og har aldrig fejlet noget, så vi håber på 6-9 friske søde små labrador retriever hvalpe.

Vi kan næsten ikke vente 🙂

Nougat fik sin vaccination

Vores forhåbentlig drægtige tæve Nougat var hos dyrlægen i dag,så hun kunne for sin årlige vaccination. Den vil hun give videre til sine labrador hvalpe, så de først skal vaccineres når de er 12 uger. Nougat havde taget 5,25 kg. ekstra på siden sidste år.

Dyrlægen mente at der var hvalpe i hende. Det bliver spændende, om cirka en uge burde vi kunne se, om der er hvalpe i hende.

Nougat gravid med rene brune labrador retriever hvalpe

Vi havde idag og igår besøg af Nougats valentine-kæreste Victor, som hyggede sig lidt i vores have. Vi håber det resulterer i at Nougat er blevet gravid med rene brune labrador retriever hvalpe.

Men hvem skulle tro at den lille søde hvalp, der er her på billedet, skulle blive gravid? Det er selvfølgeligt ingen garanti, men når nu moren (billedet) er så sød, så må hendes hvalpe også blive søde 🙂

Men det kan først ses om cirka en måned. Hvis hun er blevet gravid med labrador retriever hvalpe forventer vi at hvalpene kommer omkring d. 16 – 17 april.

Vi glæder os.